Nyhedsarkiv - hvad, hvorfor og hvornår


Indlæg på Digitaliser.dk - Web 2.0 i det offentlige


Oprettet dato: 18. august 2009


Christian Schwarz Lausten fra SEISMONAUT opfordrede mig til, at skrive et indlæg ang. Web 2.0 og den offentlige sektor på www.digitaliser.dk. Indlægget kan læses her eller på digitaliser.dk

 

Har Web 2.0 en rolle i det offentlige?

Skal det offentlige Danmark anvende web 2.0 komponenter eller er web 1.0 godt nok når Hr. og Fru Danmark skal serviceres? Få svaret her!

 

Er teknologien overhovedet moden til, at vores offentlige sektor springer ud og følger de hippe og new school dot.com'ere? I denne forstand er Web 2.0 ikke anderledes end så mange andre nyudviklinger, der har set dagens lys. De ser spændende ud, succeshistorier er der flere af, trenden er klar og tydelig, så spørgsmålet er i højere grad om det offentlige er parat til, at opgive kontrollen og deltage på de vilkår som Web 2.0 kræver.

 

Start aldrig med teknologien!
Alt for mange offentlige og private institutioner starter på projekter der involverer ny teknologi ud fra devisen " so ein ding muss ich auch haben" og på denne måde bliver beslutningen om, at iværksætte nye teknologier ofte en taktisk frem for en strategisk beslutning. Teknologien sætter dagsordenen og et værktøj vælges inden det er besluttet hvilken opgave det skal løse og overfor hvem det skal iværksættes. Med andre ord, vælges der ofte, at anvende en spade, inden man ved, hvad der skal gøres ved haven samt hvordan det nye skal spille sammen med det eksisterende. Derfor famler de i blinde og har fokus på teknologien, hvilket naturligvis ikke er de bedste vilkår for anvendelse af nye digitale værktøjer. Eksperimentet bliver således ikke til en succes og historien bliver hurtigt "Web 2.0 teknologien er ikke moden - det er ikke for os".

 

En offentlig sektor for alle!
Det er meget populært, at man skal starte med kunden, kunden skal i centrum, vi skal være mere kundefokuserede osv. Dette gælder også for det offentlige. Svaret på om der er kunder i Danmark der er parat til, at indgå i en digital dialog med det offentlige, skal man ikke lede længe efter. Over 2.mio danskere har en Facebook profil og blogs etc. har i flere år været en central del af det danske mediebillede. Senest var Dorthe Tofts blog en vigtig spiller i afsløringen der førte til Stein Baggers fald.
Men det betyder ikke, at vi med vold og magt skal indføre blogs, chats, tweets osv. i alle afkroge af den offentlige sektor. At anbefale det offentlige, at investere og opbygge store offentlige communities og andre sociale netværk ville også være en fejl. Det offentlige Danmark kan således med fordel begynde med, at identificere de communities og netværk hvor der allerede foregår en dialog og deltage her.

 

Modenhed giver dig svaret
I bogen Groundswell lanceres The Social Technographis Profile (STP). STP er en analysemetode der afdækker modenhed hos kunder og kundegrupper. Metoden opdeler kunder i seks grupper (Creators, Critics, Collectors, Joiners, Spectators og Inactives). Alt efter hvordan de enkelte personer som udgør den totale kundegruppe er fordelt i disse seks grupper åbnes der for anvendelse af forskellige Web 2.0 teknologier. Som et eksempel kan nævnes, at hvis mange af dine kunder ligger i inactives gruppen, så er der nok ikke nogen valid grund til at fortsætte med dine Web 2.0 ideer. Men er 60% placeret i critics gruppen, så er det vigtigt, at du får etableret en rating funktion så dine kunder kan afgive deres karakter og evt. skrive, hvordan de har oplevet produktet. Hvis mange kunder i forvejen anvender Myspace og dermed deler informationer på nettet, så er de at finde i creators gruppen hvilket peger på, at en hel anden type Web 2.0 giver mening.

 

Web 2.0 har aldersmæssig slagside
Hvis der blev lavet en STP analyse af forskellige aldersgrupper i Danmark så vil jeg med stor sikkerhed påstå, at analysen vil pege i en retning. Jo yngre – jo mere Web 2.0. Alle analyser som jeg har set de seneste 10 år peger i en retning. De unge (IT indfødte) anvender den digitale teknologi på en helt anden måde end os (IT immigranter). Dette gælder også Web 2.0. Derfor kan succesfulde kontekster for iværksættelse af Web 2.0 teknologier indsnævres til de områder hvor den yngre generation har kontakt til det offentlige. Dvs. uddannelsessystemet, børne-, ungeområdet osv. Disse kunder forventer naturligvis, at det offentlige tager de medier til sig som de er vokset op med og som de finder helt naturlige. Web 2.0 kan naturligvis også anvendes i andre kontekster overfor andre kundegrupper, men de nævnte grupper vil blive direkte skuffede hvis disse muligheder ikke er tilgængelige.

 

Spiller Web 2.0 en rolle i det offentlige?
Og så tilbage til spørgsmålet i overskriften - ja selvfølgelig har Web 2.0 en rolle i det offentlige. Det offentlige eksisterer vel for, at servicere borgeren (kunden). Hvis kunden ønsker, at anvende disse teknologier i dialogen med det offentlige, så må det offentlige, som den leverandør de nu engang er, hoppe med på vognen. Men det betyder ikke pr. definition, at det offentlige skal eje og drive store sociale netværk eks. skabe offentligbook eller DKwitter. Det offentlige kan gøre meget for, at komme med på Web 2.0 vognen uden, at investere voldsomt i teknologien. De kan begynde med, at forstå dynamikken i Web 2.0. Det betyder, at de eks. kan optimere deres informationer, således at de let og uden problemer kan deles i disse netværk.

 

Mens de arbejder med konvertering af informationer kan de ansvarlige med fordel finde svaret på hvordan det offentlige,
– Gør noget for mig
– Udpeger noget, jeg kan gøre
– Viser mig, hvad jeg kan gør for andre
– Får mig til at føle mig som et ansvarligt medlem af det danske samfund

 

Når de har svaret på de ovenstående spørgsmål så har de forstået dynamikken i Web 2.0 – teknologien bliver herefter reduceret til det som det skal være. En trædesten på vejen til opfyldelse af de nye forståelser og ikke et mål i sig selv!

 

Hvis der sidder nogle der har gode eksempler på hvordan Web 2.0 er iværksat i det offentlige, holdninger eller modargumenter til det ovenstående er i meget velkommen til at kommenterer.


Tilbage til forsiden eller oversigten over nyheder.


| More

"Du har udvidet min forståelse at den nye teknologi – en forståelse som jeg anvender både privat og professionelt"

  HD-O Aalborg Universitet 08  

"Det var meget inspirerende at høre din forelæsning sidste fredag, ”the imprint” er der stadig stort og klart, på trods af en tur til Disneyland i den forgangene uge"

  Steen - IT Master Sep. 2010  

"God til at gøre det forståeligt og meget dynamisk"

  Forvaltning & Digitalisering 07  

"Reimer sætter turbo på forståelsen for hvorfor digitale indfødte agerer og reagere som de gør, så vi får mulighed for at forstå, lede og motivere denne gruppe medarbejdere."

  Jysk Telemarketing  

"Med sin stærke teoretiske og praktiske erfaring er Reimer Ivang en skarp spiller til udvikling af initiativer på såvel strategisk, taktisk og operationelt niveau."

  Med24.dk  

"Reimer skabte en dialog som jeg kunne ønske mange flere kunne få lejlighed til at opleve, derfor har jeg allerede engageret Reimer til, at præsenterer igen i 2010"

  Kajs Netværk 09  

"God præsentation med et stærkt budskab som kunne bruges"

  IT Challenges konferencen 2009  

"Niveauet var meget varierende fra en overfladisk sælger som ... til en dybt kompetent og dygtig formidler som Reimer Ivang"

  Digital forvaltning og IT i kommunerne, COK  

"Helt anderledes, meget inspirerende og nyskabende"

  Forvaltning & Digitalisering 07  

"Meget inspirerende og en ny vinkel på emnet"

  Forvaltning & Digitalisering 07  

"Personligt fik jeg en masse inspiration til værktøjskassen med Internettets muligheder."

  Dan Kobberup, Restaurantchef  

"Fantastisk!"

  IT Challenges konferencen 2009  

CV - Publikationer

 

Se mit CV og mine publikationer

 

Læs mit CV

Foredragene

 

Udviklingen sker med frygtindgydende hastighed. Få de essentielle forståelser via et seminar eller foredrag.

 

Find alle foredrag

Konsulent

 

Det er muligt at engagere mig som konsulent. Se her hvilke opgaver jeg typisk accepterer.

 

Om konsulentopgaver

Reimer Ivang - reimer@ivang.dk, Heravej 42, 9210 Aalborg SØ, +45 27289006